3581 9100

Rodbehandling af en tand er nødvendigt, hvis tandnerven er blevet skadet/inficeret. Det kan enten være ved et traume (fald eller lignende) eller ved et dybt hul i tanden. Nogle gange giver tanden stærke smerter, andre gange mærker man intet, og det vil da ofte være tandlægen, der opdager problemet.

Ved en rodbehandling fjernes vævet i tandens hulrum, der skylles meget grundigt med en desinficerende væske. Til slut fyldes tandens hulrum med et gummimateriale. Behandlingen bliver udført i lokalbedøvelse.

Her på klinikken sætter vi en ære i at udføre optimale rodbehandlinger. Vi gør os umage og benytter de nyeste hjælpemidler og rodbehandlingsprincipper for at sikre en bedre kvalitet af rodfyldningen. Dette er med til at sikre en højere succesrate for de rodbehandlede tænder.

Opfølgning på rodbehandling

Efter 6-12 måneder tages et kontrolrøntgen af den rodbehandlede tand for at sikre, at der er sket en heling i knoglen.

Ofte vil det være nødvendigt at forsyne en rodbehandlet tand med en krone, da den lettere kan knække end en tand, der ikke er blevet rodbehandlet. Læs mere om kroner her.

Kontakt os
  • Mandag: 8.00 – 16.00
  • Tirsdag: 8.00 – 15.30
  • Onsdag: 8.30 – 18.00
  • Torsdag: 8.30 – 17.00
  • Fredag: 8.00 – 13.00