Tænderne sidder fast i kæbeknoglerne med små fibre mellem tand og knogle. Uden på knoglen er tandkødet, som ved sunde forhold er lyserød og svagt nubret i overfladen. Sundt tandkød bløder ikke ved brug af tandbørste og tandtråd/-stikkere. Der, hvor tandkødet fæstner sig på tand og knogle, dannes en lille tandkødslomme (poche), som ved sunde forhold er 2-3 mm dyb.
Tandkødsbetændelse
Tandkødsbetændelse kan opstå, hvis tænderne ikke bliver børstet helt rene. Det kan også være hormonelt betinget, f.eks. ved graviditet. Endvidere kan flere slags medicin forårsage ændringer i tandkødet. I bakteriebelægninger (plak), der ikke bliver fjernet, kan der over tid ske forkalkninger, og tandsten kan opstå. Tandsten gør tandoverfladen mere ru og sværere at renholde. Tandkødet kan derfor blive rødt, hævet og blødende. Fjernes bakteriebelægninger og tandsten af tandlægen/tandplejeren, vil tandkødet hurtigt blive sundt igen. Tandlægen/tandplejeren vil også kunne fortælle dig, hvad du skal gøre for fremtidigt at have et sundt tandkød.
Paradentose
Paradentose er en sygdom i tændernes ophæng. Bliver tandkødsbetændelsen ikke behandlet i tide, kan betændelsen brede sig til kæbeknoglen og udvikle sig til paradentose. Over tid vil kæbeknoglen ved tandrødderne blive nedbrudt og tandkødslommen (pochen) blive dybere. Tandkødet vil ikke længere sidde så fast omkring tandroden, og det vil derfor betyde, at bakterier og tandsten kan trænge endnu dybere ned langs tandroden og forværre sygdommen. Tænderne kan blive løse og flytte sig i tandbuen. Det kan være svært at opdage paradentose selv, da symptomerne kan være svage eller ikke eksisterende. Det er derfor vigtigt at få kontrolleret sine tænder regelmæssigt hos tandlægen/tandplejeren, så behandling af paradentosen kan iværksættes hurtigst muligt. Man kan også få paradentose i en ung alder, hvor der ikke nødvendigvis forudgående er mange bakteriebelægninger på tænderne.
Behandling af paradentose foretages af tandlægen/tandplejeren. Formålet er at stoppe sygdommen, så den ikke udvikler sig yderligere. Det kan gøres på flere måder, men grundlæggende foretages en registrering af tandkødslommernes dybde, en dybere tandrensning med rodrens og rodafglatning samt en instruktion i hjemmetandpleje og en snak om rygestop, såfremt der er tobaksafhængighed. I tilfælde, hvor paradentosen er meget fremskreden, kan det blive nødvendigt med en tandkødsoperation. I andre tilfælde kan paradentosebehandlingen suppleres med antibiotikum.
Et meget vigtigt element i al paradentosebehandling er et tæt samarbejde mellem patient og tandlæge/tandplejer. Ofte er hyppige kontroller og opfølgende behandlinger nødvendige. Den daglige indsats med hjemmetandplejen er alfa og omega for et godt resultat og en stagnering af paradentose.
Periimplantitis
Periimplantantitis er en nedbrydning af knoglen omkring et tandimplantat. Som tidligere paradentosepatient er der en øget risiko for udvikling af periimplantitis.
Paradentosen skal være under kontrol, før et tandimplantat isættes. Desuden anbefaler vi fuldstændigt rygestop både før og efter behandling med tandimplantat, idet rygning øger risikoen for tab af implantatet.
Alle tandimplantater bør kontrolleres regelmæssigt af tandlæge eller tandplejer.
Jeg fik renset mine tænder, fordi der var bekymring for begyndende paradentose. Jeg var meget nervøs forud for min aftale med tandplejeren, men det håndterede hun flot. Efter tandrensningen er blødningen stoppet (det har blødt i over 1/2 år) og jeg har lyst til at ordne mine tænder med tråd og pind hver dag. Så tak, og roser til skøn tandplejer 🙂
– Elin Hausle